Opkrævning af havnepenge ved hjælp af frivillige medlemmer
På generalforsamlingen sidste år besluttede vi os til selv at opkræve havnepenge, og efter en lidt famlende start har vi nu konceptet på skinner og det fungerer over alt forventning efter at vi nu har kørt 6 opkrævere gennem system.
Man påtager sig 1 uges opkrævning morgen og aften og opkræver havnepenge og el på såvel nord- som sydsiden. Hvis man er ude af stand til at påtage sig alle opkrævningerne gennem denne uge, skal man selv aftale med en stedfortræder og har det overordnede ansvar for opkrævningen.
Der er skiftedag hver søndag og den afgående opkræver opsøger selv den næste opkræver på listen og aftaler møde søndag mellem kl. 17.00 – 18.00 hvor overdragelse, instruktion, afregning m.v. finder sted. Den afgående opkræver går herefter søndagens aftenrunde med den nye opkræver og sætter ham ind i opkrævningens facetter.
Det er en positiv oplevelse at opkræve havnepengene og samtidig kunne gøre en forskel overfor gæsterne, og vi beder Jer derfor melde Jer som opkrævere ved at sende en mail til formand@haderslevsejlclub.dk.
Kig på opkrævningsoversigten og find den uge I ønsker at deltage i.
Med venlig hilsen
Claus Persson - formand