Tyveri fra både på vinterpladsen
Vi må desværre konstatere, at vi igen iår hjemsøges at tyveknægte som dels stjæler fra bådene, men også laver hærværk i forbindelse med tyverierne.
Vi kan aldrig gardere os mod disse forhold, men kan forebyggende være med til at gøre det vanskeligere for tyvene at få held med deres forehavender.
Det er derfor vigtigt at alle stiger er låst fast med kæde og hængelås til bådstativet og at vi hyppigt tilser vore både og rapporterer ethvert mistænkeligt tilfælde af uvedkommende personer som snuser rundt på vor plads eller i nærheden af klubhuset.
Vi kan kalde det for en operation "nabohjælp", hvor vi ikke kun interesserer os for vor egen båd, men også tager en runde på pladsen og derigennem signalerer at vi er OBS på hvad der sker i vor klub.