Løsning af toilet- og badeforhold på Nordkajen

 

Som nævnt  på hjemmesiden i forgårs blev der indgået aftale med kommunen om gratis strøm på Nordsiden indtil uge 41 for at imødekomme kritik fra gæstesejlerne, som ikke kunne købe strøm før om aftenen når havneopkræverne kom forbi.

 

Der er ligeledes blevet løst et affaldsproblem, idet kommunen nu har opsat i alt 4 affaldscontainere på hele kajarealet, så vi ikke skal opleve overfyldte skraldespande ved bænkene.

 

Men det bedste til sidst: Kommunen har bøjet sig overfor vor kritik omkring toilet- og badeforholdene og i dag er der blevet installeret en toiletvogn på gasværksvej ved den eksisterende toiletbygning indeholdende 2 toiletter samt 2 baderum.

 

Installationen skulle gerne være færdiggjort i dag, så den nye toiletvogn allerede nu kan tages i brug.

 

Det betyder, at vi nu overfor vore gæster kan tilbyde ordentlige forhold, og jeg vil derfor håbe at al negativ snak om kritisable forhold ophører.

 

Med venlig hilsen

 

Claus Persson - formand