Kommentar til formandens statusberetning:

 

Det er altid rart at få en opdatering i oversigtsform om bestyrelsens arbejde udover referaterne fra bestyrelsesmøderne. Tak for det!

Desværre var jeg af familiemæssige årsager forhindret i at deltage i generalforsamlingen, ellers ville jeg netop have efterlyst/spurgt til en politik på forholdet til kommunen, specielt med henblik på nordsiden.

Hvad vil kommunen med havnen på lang sigt? Det er ikke embedsmænd, der skal svare på det, det er et klart politisk spørgsmål, som kun kan afklares i dialog med politikerne. Med et nyt byråd og en ændret magtfordeling blandt partierne er det nu, spørgsmålet skal tages op. Vi og vore gæstesejlere kan ikke leve med en forlængelse af den nuværende tilstand.

Jeg er helt på linje med formandens tanker, som han skriver, er hans egne. Det må de ikke være ret længe! Det er bestyrelsen, der mellem generalforsamlingerne tegner klubben.

Derfor har den også kompetencen til følgende:

- Drøft og beslut på næste bestyrelsesmøde,

- tag emnet op på møde med HSF og

- nedsæt et hurtigtarbejdende fællesudvalg, der inden søsætning kan fremlægge strategi for et møde med relevante politikere.

Hvis bestyrelsen finder det nødvendigt at afklare medlemmernes holdning, så indkald til medlemsmøde eller om nødvendigt indkald til ekstraordinær generalforsamling.

Der skal handles nu, det er klubbens fremtid, der er på spil.

 

Jørgen Schulz