Lyseblå bånd 2008

 

Ved torsdagstræningen inden lyseblå bånd overvejede vi, om det ville komme til at  blæse for meget, til at vi kunne afholde lyseblå bånd sejlads. Men da dagen oprandt, var det det fineste vejr, man kunne forestille sig.

 

Vi startede med at pakke og fragte optimistjoller, Feva og motorbåde over til havnen.

Motoren på vores gummibåd ville ikke starte. Til sidst endte det med at startsnoren røg af.

Selv efter en større adskillelse af motoren lykkedes det ikke Morten at få gang i motoren.

Så det var heldigt at vi lige havde fået den ene af vores hærværksramte Kegnæsjoller sejlklar igenJ, - ellers ville det ikke have været muligt at afholde Lyseblå bånd sejladsen!

Takket være Idas far Lars slap forældrene for at ”sidde lårene af hinanden” i vores eneste funktionsduelige motorbåd. Lars tilbød nemlig straks, at vi kunne bruge hans X-79.

 

På grund af motorproblemerne kom vi lidt senere af sted end planlagt, og vi valgte derfor at holde os lidt på sidelinien, medens de store både startede deres blå bånd sejlads.

 

Umiddelbart herefter startede vi nedtællingen til vores start.

1. stræk gik til Djævleøen hvor vi spiste frokost (se billederne på HSC hjemmeside).

 

Efter frokost lavede vi en ny startprocedure til 2. stræk, som gik til vores destination Stevelt bådelaug.

Der var tæt kamp om placeringerne forrest i feltet, og flere af pigerne måtte sande, at der er en grund til, at der er markeret en sejlrende.

2 af pigerne kunne klare skærene ved at trække sværdet op, medens den sidste grundstødning (sidste sving inden Stevelt) var så grundig, at roret gik på. Derfor måtte ”skipperinden” hoppe i vandet og skubbe optimistjollen fri, hvorefter sejladsen kunne fortsætte i mål.

 

Resultatet af dagens sejladser blev som følger:

Optimist

Djævleøen

Stevelt

Point

Placering

Ida

3

2

5

1

Dicte

1

5

6

2

Adam

5

1

6

2

Anne

2

6

8

3

Emil

4

4

8

3

Cecilie

6

3

9

4

 

I optimistklassen vandt Ida i det samlede resultat – tillykke med detJ

 

Chris og Helene var eneste Feva besætning, og fik derfor udfordringen med at sejle rundt om resten af feltet flest mulig gange undervejs.

 

Præmien var en biograf billet med tilhørende slikpose til hver sejler.

Efterfølgende har flere af sejlerne været sammen i biografen, hvilket yderligere har styrket det sociale i klubben.

 

Med sejlerhilsen

Morten Nielsen

Ungdomstræner