Fyraftenshygge hver fredag
Klubhusudvalget opfordrer hermed alle interesserede medlemmer til at komme forbi klubhuset hver fredag eftermiddag mellem 16.00-18.30 og få en hyggesnak samt en forfriskning inden man skal hjem og holde week-end.
Klubhuset vil nu blive frisket op med blomster og duge og man skal nu ikke længere komme ned og se det deprimerende syn, at alle stole ligger på bordene med benene opad, da vi nu har aftalt nye regler med rengøringsselskabet.
I det hele taget har klubhusudvalget lovet at gøre alt for at lokalerne fremover vil komme til at fremstå så hyggelige, at man har lyst til at komme en tur forbi.
VI SES PÅ FØRSTKOMNE FREDAG
Med sejlerhilsen
Gitte Elmelund