Kraftig højvande og løsrevne både - (se billedserie om forholdene på havnen idag)
Ved kraftig østenvind vil vandet blive presset ind i østvendte fjorde som blandt andet Haderslev, og det er derfor bådejernes ansvar at de både som overvintrer er fortøjret forsvarligt og at der løbende er opsyn med bådene.
Hvis man havde gjort sig den ulejlighed og gå ind på hjemmesidens forside under menupunktet "vandstand Haderslev" ville man kunne konstatere at vandstanden p.t. er 1 meter over daglig vande, hvilket betyder at broerne er under vand og at vandet er tæt på at gå over molen på Nordsiden.
Når man samtidig blot lægger fortøjningerne i land uden at binde et dobbelthalvstik flyder fortøjningerne med vandet og løfter fortøjningerne af pælene.
Det er netop det der er sket nu og der ligger mindst 2 både ude i bassinet og rovser op ad hinanden.
Det er bådejernes ansvar iflg. broregulativet at sørge for at reglerne overholdes og de vil være erstatningsansvarlige overfor andre bådejere samt klubben hvis der opstår skade på broerne.