Mødereferat fra havneopkrævningsmøde

Torsdag den 30.01.2009 kl. 19

 

Torsdag den 30. januar var der indkaldt til havneopkrævningsmødet, hvor sidste års procedurer blev evalueret og procedurer for dette år vedtaget.

 

Takket været en flot indsats af alle frivillige havneopkrævere blev der opkrævet havnepenge i 2008 for 1400 gæster (heraf 200 kommune gæster) og målet for sæson 2009 er 2000 gæster.

I samarbejde med HSF og kommunen annoncerer HSC i år for havnen i ”Sejlerens”.

 

Havneopkrævningen for 2009 kommer til at ske efter følgende procedurer:

 

-     Havneopkrævningen sker i perioden maj til oktober.

-     Der opkræves havnepenge på sydsiden + vore 25 pladser på nordsiden.

-     Ingen opkrævning for kommunen.

-     Havneopkrævning sker 2 x dagligt (morgen og aften), i ydermånederne kan der nøjes med 1 x daglig.

-     Havneopkræveren påtager sig opkrævning for 1 uge ad gangen med overdragelse søndag eftermiddag, eller efter nærmere aftale med den kommende havneopkræver.

-     Man aftaler selv med eventuel afløser hvis behov for bytning.

-     Som hidtil skal der skrives kvittering for beløb til gæst samt i kvitteringsblokken af hensyn til senere regnskab

-     Som hidtil udleveres der dagsmærkat til påsætning på båd

-     Som hidtil hænges der kuverter op, til betaling udenfor havneopkrævningstid, på klubhuset

-     Der indkøbes zip-poser til kuverter til påsætning på både som ikke er bemandet under havneopkrævningsrunden.

-     Der forsøges opkrævet penge for alle både der ikke er hjemmehørende i HSC, derfor er det meget vigtigt at alle HSC både er tydelig markeret med HSC stander og label.

 

Diverse:

 

      -   Opkrævede penge afleveres i Danske Banks døgnboks.

-     Der udarbejdes en primær liste over havneopkrævere for sæsonen.

-     Der udarbejdes en sekundær liste over eventuelle afløsere der kan ringes til hvis behov herfor.

-     Der udarbejdes en kort manuel (som følger med pengetasken), således at alle nye og gamle havneopkrævere er bekendt med opgaven og procedurerne.

-     Reklamer gerne for at der kan købes chip for brug af klubhuset og internettet.

 

For at kunne tiltrække endnu flere gæster til vores havn opfordres alle medlemmer til at huske at vende plads skiltet til grønt når pladsen forlades, gerne markeret med forventet hjemkomsttidspunkt, således at vi overfor vore gæster kan vise at vi har plads og vil gerne have dem i vores by.

Såfremt egen plads forlades og ikke er hjemkommet dagen efter til aften og skiltet ikke er vendt til grønt med angivelse af hjemkomsttidspunkt vil havneopkræveren vende skiltet til grønt.

 

For at kunne tiltrække endnu flere gæster, er det ønskeligt at der bliver lavet flere grillplads samt en legeplads. Dette tages op i bestyrelsen samt prisen for gæstesejlere.

 

 

Med venlig hilsen

Alice Fløjstrup

Sekretær