Opkrævning af havnepenge via frivillige

Jeg har nu en uges tid testet hvordan vi kan løse opkrævningen af havnepenge i den kommende sæson, for at finde løsninger som er simple for den enkelte opkræver at håndtere i hverdagen.

Det er faktisk ret sjovt at kræve pengene op og man får en god snak med de gæstende og kan vejlede og hjælpe dem med forskellige spørgsmål om havneforhold og byens indkøbsmuligheder.

Jeg har tidligere på hjemmesiden skrevet, at vi skal være meget mere servicemindede overfor vore gæster og straks være behjælpelige med at få dem på plads, istedet for blot at sidde og vente på at et eller andet går galt. Det er en stor indtægtskilde for klubben og kun ved at være imødekommende og hjælpsomme får vi gæsterne til at komme tilbage til HSC.

Torsdag den 1. maj er vort officielle starttidspunkt og Lars Knudsen vil starte med opkrævningen som den første frivillige. Meld Jer på listen i klubhuset og vær med  at give vore gæster en god og positiv oplevelse af deres besøg i Haderslev Sejl-Club.

Vær samtidig med til at iagttage forhold som er utilfredsstillende omkring toilet- og badeforhold, og vær med til at holde lokalerne en god renlig stand.

På forhånd tak for Jeres indsats

formand Claus Persson