Referat fra Bestyrelsesmøde
Onsdag den 9. juni 2010
Tilstede: Claus, Jens, Hans Henrik, Lars, Anders, Finn, Heinrich, Alice
Afbud:
1. Tilføjelser til dagsorden
2. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde
Referatet fra sidst blev godkendt og underskrevet
3. Meddelelse fra formanden
3.1 Der er modtaget klage fra en beboer på Sydhavnsvejs på grund af det midlertidige opførte bådehus i forbindelse med reparation af båd.
Jævnfør broregulativet er det ikke tilladt at opføre bådhuse, og det er bestyrelsens helt klare holdning at dette ikke ændres.
Bestyrelsen er dog også bevidst om at der fra tid til anden kan forekomme korterevarende reparationsarbejde hvor overdækning af båden kan være påkrævet, og det blev derfor besluttet at ændre broregulativet således, at der i fremtiden kan søges om tilladelse ved bestyrelsen til opsætning af bådehuse i forbindelse med korterevarende reparationsarbejde.
Dog kan det være ledsaget af krav fra bestyrelsen om at båden flyttes til et andet område på pladsen, således at omgivelserne er mindst generet af arbejdet.
Ovennævnte holdning tilkendegives i svarskrivelse på den modtagne klage.
I denne sammenhæng blev det også indskærpet at vi alle skal være mere proaktive så vi er på forkant med begivenhederne og ikke afventer at problemer opstår. Vi skal ikke være restriktive eller politifolk, men forvalte klubbens regler som vedtaget.
I forbindelse med punkt 6.4 blev det også pointeret at alle investeringer og indkøb udover bagatelgrænsen skal forelægges bestyrelsen skriftlig til godkendelse inden arbejdet og indkøbet kan udføres.
4. Status og beretning af udvalgene
5. Næstformand
5.1 En gruppe frivillige under ledelse af Bjarne Winther har frivilligt påtaget sig opgaven, over en 3 årig periode, at renovere/vedligeholde klubhuset udvendig (maling af selve klubhuset og reparation og maling af vinduer). Indkøb af materialer dertil koordineres med havnemester, og gruppen planlægger selv arbejdet uden indblanding fra bestyrelsen.
5.2 Legepladsen er under opførelse og forventes færdig før sommerferien, hvorefter endelig godkendelse/ibrugtagningstilladelse indhentes hos kommunen.
6. Kasserer
6.1 Regnskabet følger budgettet på nuværende tidspunkt
6.2 4 medlemmer har anmodet om broindskud. Opkrævninger udsendes.
6.3 El-tilskud på Nordkajen er refunderet til de medlemmer der har henvendt sig til vores kasserer.
6.4 Den endelige pris på reparation af skure er blevet væsentlig dyrere end det overslag der var modtaget. Claus kontakter leverandør desangående.
7. Ungdomsudvalg
7.1 Roklubben har forespurgt Ungdomsklubben om lån af følgebåd i forbindelse med et endags-arrangement roklubben afholder. Dette blev godkendt.
7.2 For at undgå yderligere slid på private biler når følgebådene skal trækkes op efter endt træning arbejder Anders videre med en spil-løsning.
8. Broudvalg
8.1 Der er indhentet tilbud på 8.168 inkl. moms på reparation og certificering af åg til kran. Godkendt.
8.2 KDY forventer at der kommer 34 både til Haderslev sejlklub den 11.07.10 som er start på deres sommertogt. KDY koordinerer med Lars
8.3 Der indkøbes sprøjte til brug for vedligeholdelse af broer.
8.4 Der indkøbes 3 stk. lange fjordbøjer som erstatning for de manglende.
8.5 Hans Henrik har udarbejdet en virkelig gennemtænkt tegning og plan for ny pladsstrøm på pladsen, inkl. opsætning af lysmaster således at vi i fremtiden forhåbentlig kan undgå tyveri. Hans Henrik arbejder videre og indhenter priser.
8.6 Indkomne ansøgninger blev behandlet
9. Pladsudvalg
9.1 Det blev besluttet at etablere vandhane ved værkstedet.
10. Kapsejladsudvalg
10.1 Mandagskapsejladserne er kommet godt i gang med indtil videre 4 både..
11. Sekretær
11.1 Claus ajourfører vores hjemmeside for gæstesejlere med en broplansoversigt og luftfoto af havnen.
11.2 Når legepladsen er færdig tages billeder, samt af vore grillpladser, hvorefter disse også lægges på hjemmesiden for gæstesejlere.
12. Eventuel
12.1 Der er indhentet tilbud på 4.300 + moms for trækvogn. Heinrich indhenter alternativt tilbud inden endelig beslutning tages.
12.2 Næste møder
Onsdag den 04.08.10 kl. 19
Torsdag den 09.09.10 kl. 19
Mandag den 04.10.10 kl. 18
Med venlig hilsen
Alice Fløjstrup
Sekretær HSC