Poul Erik Albret er afgået ved døden

Det er med stor sorg, at vi idag har modtaget meddelelse om at vort medlem Poul Erik Albret efter længere tids svær sygdom er afgået ved døden og vore tanker og medfølelse går til familien.

Poul Erik var medlem af H.S.C. i en menneskealder og var i 2 perioder formand for klubben og deltog altid flittigt i frivilligt arbejde samt til klubbens sociale arrangementer sammen med sin kone.

Poul Erik sejlede flittigt hele sit liv bl.a. i folkebåd og deltog til det sidste i seniorklubbens ugentlige formiddagsarrangementer.

Det er et stort tab for mange af os i klubben som lærte Poul Erik at kende som et positiv og hjælpsomt medlem, som på trods af sin sygdom stadig blev ved med at komme i klubben.

Ære være Poul Erik Albrets minde.

På Haderslev Sejl Clubs vegne

Claus Persson - formand