Er der interesse for fællesindkøb af grill briketter til COBB igen i år?
Som nogle af HSCs medlemmer sikkert kan huske, tog jeg i 2009 initiativ til at foretage fællesindkøb af grill briketter til COBB grill, idet det lykkedes mig at forhandle en god pris i land hos importør firmaet.
Den samlede bestilling endte på 40 stk. kartoner med 8 kasser i hver karton, og 6 stk. grill briketter i hver kasse - alt i alt 1920 stk. COBB grill briketter. Prisen jeg fik forhandlet mig frem til var kr. 150,00 pr. karton, så den samlede bestilling løb op i kr. 6.000,00. Prisen var ca. det halve af prisen, som briketterne kunne findes til i marine shops eller byggemarkeder. Ud over dette leverede firmaet hele ordren fragtfrit på min adresse.
Jeg har i løbet af sommeren, efteråret og vinteren fået adskillige tilbagemeldinger fra forårets aftagere, alle har været ovenud tilfredse. Nogle aftagere købte briketter uden at eje en COBB grill, men den blev efterfølgende anskaffet. Fra adskillige aftagere er jeg blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at gentage fællesindkøbet i 2010, og jeg har i den anledning kontaktet BMB IMPORT ApS og udbedt mig "årets tilbud".
Jeg har også fået svar tilbage, og det ser således ud:
Vi importerer stadigvæk Quick BBQ, men vi har lavet en aftale med COBB Scandinavia, som skal stå for salget i år.
Jeg har dog et lille parti på nogle paller stående, så vi kan godt finde ud af noget.
Prisen pr. karton ex. fragt er kr. 175,00 inkl. moms. Levering af 1 palle koster kr. 350,00 inkl. moms.
Disse er ordene fra BMB IMPORT ApS. Som det fremgår, er prisen kr. 25,00 højere pr. karton end sidste år, og aftagerne skal betale en andel af fragten, som ikke kan beregnes eller meddeles før størrelsen af det samlede fællesindkøb er kendt.
Jeg vil gerne påtage mig igen i år at formidle et fællesindkøb, såfremt der viser sig at være et væsentligt antal aftagere, og dermed et væsentligt indkøb.
Det vil igen i år foregå på denne måde:
Disse er ordene. Briketterne bliver lidt dyrere i 2010 med levering fra BMB IMPORT ApS. Men det bliver sikkert et billigt tilbud, sammenlignet med prisen når det fremtidigt bliver COBB Scandinavia, som skal stå for detail salget.
Det lyder heller ikke umiddelbart, som om det bliver muligt at gentage seancen næste år i 2011.
Så......chancen er der nu - det er bare med at komme til PC tastaturet og afgive bestilling på min e-mail adresse.
Med venlig hilsen
Kaj "BARDIN" Thomsen